Irak: Tusinder dræbt af regeringens dødspatruljer

Af Doug Lorimer

Faik Bakir, lederen af lighuset i Bagdad, er flygtet fra Irak fordi han frygter for sit liv efter at have meddelt, at mere end 7000 mennesker er blevet dræbt af indenrigsministeriets dødspatruljer i de seneste måneder, fortalte John Pace, den fratrædende chef for FN’s menneskerettighedskontor i Irak, til den britiske avis The Guardian den 2. marts.

Pace sagde, at lighuset i Bagdad har modtaget 700 eller flere lig om måneden. Tallet toppede med 1100 i juli sidste år – mange af dem viste tegn på tortur.

”Det store flertal af ligene viste tegn på summarisk henrettelse – mange havde hænderne bundet bag på ryggen. En del viste spor af tortur, med arme- og fodled, der var blevet knust af elektriske bor”, sagde Pace. Drabene havde fundet sted længe før den seneste strøm af sekteriske drab i kølvandet på bombeangrebet den 22. februar på en shiitisk moske i Samarra.

The Guardian rapporterede, at ”Pace, hvis kontrakt i Irak udløb sidste måned, sagde at mange af drabene blev udført af shia-militser med forbindelse til indenrigsministeriet, der bliver ledet af Bayan Jabr, en ledende skikkelse i Det øverste råd for islamisk revolution i Irak (SCIRI)”. SCIRI er det vigtigste parti i den koalition af shiitiske religiøse partier, som står i spidsen for den amerikansk-støttede irakiske regering.

”Badr-brigaden (SCIRI’s milits) er i politiet, og det er primært dem, der begår drabene”, sagde Pace. ”De er de mest berygtede”.

Selvom de fleste af de dræbte var sunnier, var angrebene også rettet mod shiitter, der sammen med sunnier protesterede mod moskebombningen. Den britiske avis The Independent rapporterede den 24. februar, at ”pistolmænd ved et improviseret kontrolsted syd for Bagdad myrdede 47 personer, som havde demonstreret mod den ødelæggelse af den shiitiske helligdom i Samarra, der bragte Irak tæt på et sekterisk blodbad”.

”Ofrene var shiaer og sunnier, der var på vej hjem fra en demonstration i byen Kenaan da de blev slæbt ud af deres biler og dræbt. Deres lig blev efterladt i en grøft ved vejkanten.”

Den 4. marts rapporterede Washington Post, at ”en udenrigsministeriel embedsmand i Bagdad, der udtalte sig under betingelse af anonymitet, havde fortalt, at ”omkring 1000 mennesker var blevet dræbt” mellem dagen for bombningen af moskeen i Samarra og den 3. marts, i følge tal fra irakiske lighuse.

Massemedierne benyttede den voldsomme stigning af drab, der fulgte efter bombningen af moskeen i Samarra, til at hævde, at Irak var på randen af ”borgerkrig” mellem sit shia-muslimske flertal og sit sunni-muslimske mindretal. Det underforståede og ofte udtalte budskab, der er fulgt med ”Irak-er-på-vej-mod-borgerkrig”-historierne, er at kun tilstedeværelsen af amerikanske og andre udenlandske besættelsestropper forhindrer shiaerne og sunnierne i Irak i at massakrere hinanden.

Under den amerikanske krig i Vietnam hævdede tilhængerne af krigen også, at tilbagetrækningen af amerikanske tropper ville føre til et ”blodbad” – alt i mens den amerikanske krigsmaskine nedslagtede mindst 3 millioner vietnamesere. De vestlige mediers påstand om, at en ”for tidlig” tilbagetrækning af de amerikanske besættelsestropper fra Irak vil føre til en religiøs-betinget borgerkrig i landet tjener det samme formål – et forsøg på at modvirke den hjemlige støtte til den øjeblikkelige tilbagetrækning af alle disse tropper.

I følge en meningsmåling fra ABC News/Washington Post, der blev offentliggjort den 6. marts, ”tror 8 ud af 10 amerikanere, at den seneste sekteriske vold i Irak har gjort en borgerkrig sandsynlig”, rapporterede Reuters den 7. marts. Meningsmålingen kom frem til, at ”mindre end 20 procent af svarpersonerne støtter en øjeblikkelig tilbagetrækning af alle amerikanske tropper”. Dog støtter 52 % en tilbagetrækning i flere faser i løbet af det kommende år.

Mens Det Hvide Hus’ officielle linje er at benægte, at Irak er på randen af en borgerkrig mellem forskellige religiøse grupper, har mindst en højtstående amerikansk embedsmand efter Samarra-bombeangrebet offentligt tillagt borgerkrigsscenariet troværdighed.

I et vidneudsagn den 3. marts til det amerikanske senats komite for de væbnede styrker, advarede John Negroponte, leder af det amerikanske nationale efterretningsvæsen, at ”hvis Irak rammes af kaos eller demokratiets styrker (dvs. de amerikanske besættelsesstyrker) lider nederlag i det land ... vil det have virkninger på resten af regionen i Mellemøsten, ja hele verden”.

Negroponte var Washingtons ambassadør i Irak fra juni 2004 til april 2005 – præcis på det tidspunkt, hvor man i Washington drøftede rekrutteringen af lokale dødspatruljer.

I januar 2005 rapporterede magasinet Newsweek, at ”i Pentagon drøfter man indgående en udvej, der stammer tilbage fra stadig hemmelig-stemplede strategier i Reagan-administrationens kamp mod de venstreorienterede oprørere i El Salvador i de tidlige 1980’ere. Dengang, med udsigt til en krig man var ved at tabe mod oprørerne i El Salvador, finansierede og støttede den amerikanske regering ”nationalistiske” styrker, der efter sigende inkluderede såkaldte dødspatruljer, hvis formål var at opspore og dræbe oprørsledere og sympatisører.”

I følge artiklen i Newsweek drøftede ledere i Pentagon at rekruttere dødspatruljer fra SCIRI’s Badr-milits, som var blevet indlemmet i de amerikansk-rekrutterede irakiske sikkerhedsstyrker, til at rette angreb imod sunni-muslimske modstandsfolk og deres sympatisører.

Negroponte ville være den mand, der er bedst kvalificeret til at varetage sådan et dødspatruljeprogram. Da han var den amerikanske ambassadør i Honduras fra 1981 til 1985, varetog han CIA’s rekruttering af lokale dødspatruljer fra Honduras’ hær og politi og bevæbningen af de regeringsfjendtlige contraer i Nicaragua.

Negroponte var ikke den eneste veteran fra Washingtons ”beskidte krige” i Centralamerika, der blev sendt til Irak mens man drøftede ”Salvador-udvejen”. Det New York-baserede Newsday rapporterede den 16. november, at indenrigsministeriets kommandostyrker var blevet opbygget ”i det seneste års tid under vejledning af James Steele, en tidligere [amerikansk] officer fra Hærens Specialstyrker, der ledte den amerikanske oprørsbekæmpelsesindsats i El Salvador i 1980’erne. Salvadoranske hærenheder trænet af Steeles hold blev beskyldt for en stribe af grove menneskerettighedskrænkelser.”

Oversat af Lars Henrik Carlskov fra Green Left Weekly 15. marts 2006. Doug Lorimer er journalist på Green Left Weekly. Bragt i Tidsskriftet Solidaritet, nr. 3, 2006.