2016/04/22

Nazi-gruppe lukker efter fiaskostart


AF LARS HENRIK CARLSKOV

Den danske afdeling af den nazistiske selvtægtsgruppe Soldiers of Odin, der selv hævder at ville skabe tryghed i nattelivet, er lukket igen efter mindre end en måned. Dens talsperson blev bl.a. afsløret af Radio24syv som medlem af Hells Angels-støttegruppen Viking Defence League og voldsdømt. Radiostationen påviste også, at Soldiers of Odin-Danmark var underlagt den finske moderorganisation, hvis leder er erklæret nazist og dømt for racistisk vold.

I Norge undersøgte mediet NRK 20 ledende medlemmer. 14 af disse havde i alt 45 domme og over halvdelen var for grov kriminalitet som vold, tyveri, røveri og narkohandel. Desuden har gruppens tidligere norske talsperson også været talsperson for den højreekstreme organisation Norwegian Defence League. I Danmark førte afsløringerne til intern splid og at gruppen i april officielt lukkede. I stedet har nogle medlemmer dog oprettet en ny gruppe ved navn ”Nattevægterne”, som der fortsat bør holdes et vågent øje med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar