Thorning: Børn bør ikke være nær vandpistoler

Protesterne 1. maj får statsministeren til at frygte for børns sikkerhed på kampdagen.

AF LARS HENRIK CARLSKOV

Ganske vist har regeringen netop fået vedtaget sin offentlighedslov, men det betyder ikke, at der ikke længere er mulighed for gedigne journalistiske afsløringer. F.eks. har vi jo stadig Femina. Og det er netop dette blad, som i sit nye nummer kan bringe en opsigtsvækkende historie: Det er ikke let at være Helle Thorning-Schmidt.

Bl.a. skød en person 1. maj efter hende med en vandpistol, og i et stort interview med Femina udtaler Thorning-Schmidt: ”Jeg troede faktisk først, det var øl. Man ved jo ikke helt, hvad det er, når man lige bliver ramt af noget vådt…”. Unægtelig en chokerende oplevelse. Bl.a. da det viste sig kun at være vand - og ikke mindst fordi statsministens PET-vagter burde have været mere årvågne, og hvis det havde været øl, vendt hende i den rigtige retning og åbnet hendes mund. Thorning-Schmidt forklarer videre, at hun bagefter talte med ”verdens mindste pige”, uden dog i øvrigt at oplyse mere om dette sensationelt lille barn. Men hvis oplysningerne er korrekte, bør dette rekordtilfælde straks indberettes til Guinness Rekordbog.

Statsministeren oplyser dog, at hun ”blev vred på den lille piges vegne og på min datters vegne – hun var i Fælledparken den dag. Skal det pludselig være sådan, at 1. maj er et så voldsomt sted, at børnene ikke kan være en del af det, som ellers skulle være en fest?” Selv om hun som tidligere nævnt desværre gik glip af øllet, burde Thorning-Schmidt midt i ærgelsen dog nok alligevel have husket, at 1. maj ikke blot er en festdag, men også en kampdag. Hun og den øvrige regering plejer ellers ikke at være blege for lidt klassekamp, også selv om de lidt klodset har fået vendt den den forkerte vej.

Men derudover er det selvfølgelig korrekt, at der 1. maj ikke kun blev sprøjtet med vand. Bl.a. brugte tusindvis af mennesker som bekendt dagen til at protestere mod regeringens nedskæringer. F.eks. forklarede TV2 Østjyllands udsendte reporter på dagen, at ”tusindvis, tusindvis, af mennesker ... højlydt og meget, meget tydeligt har givet udtryk for, at de slet ikke er tilfredse med den politik, regeringen fører.”

Om protesterne generelt udtaler Helle Thorning-Schmidt til Femina: ”Det er 1. maj. Hvis man ikke er enig, kan man bare blive væk, ikke?” - uden dog at uddybe, hvad hun i fremtiden vil bruge sine nu ledige 1. maj-dage til. Men måske er hun alligevel lettere forsinket ved at indstille sig på, at Socialdemokraternes monopol på arbejderbevægelsen blev brudt for knap 100 år siden. Glædeligt, at Socialdemokraterne så småt er ved at omstille sig til en ny virkelighed – f.eks. den, at partiet i flere meningsmålinger står til det dårligste folketingsvalg siden 1898. At antyde, som flere kommentatorer har gjort det, en sammenhæng mellem den kendsgerning og 1.maj-protesterne, må dog betegnes som ondskabsfulde insinuationer.

Man må her heller ikke glemme, at der ved 1. maj i Fælledparken i København faktisk bl.a. blev smidt en røgbombe og opstod lidt skubberi – bl.a. fra S-SF's partisoldater, som forsøgte at mase sig helt op foran scenen. Og selv om det kan forekomme relativt mildt sammenlignet med den behandling regeringen bl.a. har givet arbejdsløse, førtidspensionister, fleksjobbere, studerende samt offentligt ansatte som f.eks. lærere, undervisere, gymnasielærere og SAS-arbejderne, er det hamrende irrelevant. Lige som det er irrelevant, at en stor del af befolkningerne i lande som Irak, Afghanistan, Libyen og Mali nok gerne havde set Danmarks og dets allierede dér anvendte bomber udskiftet med røgbomber og vandpistoler.

Det væsentlige i den her sammenhæng er nemlig, som statsministeren så rigtigt påpeger, at der ikke bør anvendes vandpistoler på en 1. maj, når der er børn til stede. Derfor er det kun godt, at regeringen gennem en af sine seneste reformer har været så fremsynet at sikre, at børnene fremover skal gå i skole det meste af dagen, og derfor undgår at komme i nærheden af vandpistoler og andre farlige genstande - både 1. maj og andre skoledage.

29 millioner er småpenge for en farao

Vor altid sparsommelige dronning har bestilt gravmæle til spotpris.

AF LARS HENRIK CARLSKOV

Intet viser bedre, hvor enestående solidarisk et samfund Danmark er, end den kendsgerning, at de, der tjente fedt på det økonomiske opsving og var ansvarlige for spekulationsboblerne på f.eks. boligmarkedet og i den finansielle sektor – arbejdsløse, førtidspensionister, fleksjobbere, studerende og almindelige lønmodtagere – også er dem, som betaler regningen for krisen. I modsætning dertil har kongehuset som bekendt været igennem det ene magre år efter det andet.

Alligevel er det med det mådehold og den økonomiske snusfornuft, der altid har kendetegnet den royale familie, lykkedes dronningen at begrænse udgifterne til sit gravmæle til beskedne 29 millioner kroner. Og så skal hun endda dele det med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som trods de talrige navne dog kun er én person og formentlig kendes bedre under navnet Henrik, Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen (og rent faktisk stadig kun er én person).

Det er Ekstra Bladet, der via en aktindsigt har kunnet afsløre prisen på dronningens gravsted, og den vidner om en beskedenhed grænsende til det selvudslettende. Hele herligheden er udformet af Bjørn Nørgaard, der sikkert vil blive kritiseret for manglende kunstneriske ambitioner. Men det er vel blot naturligt, at den tidligere hesteslagter føler behov for at prøve noget radikalt nyt – og i disse dage må han da også føle sig voldsomt gået i bedene af Camilla Plums søn.

Naturligvis kunne man sagtens forestille sig billigere begravelsesmåder for dronningen, såsom Amagerforbrændingen, en hylde på Rigsarkivet eller blot en tur ud over rælingen på Kongeskibet. Men disse kritikere glemmer, at dronningen ikke uden grund er en af landets højest dekorerede personer – vi nævner i flæng: Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Frederik IX.s fødsel, Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Christian X.s fødsel, Dronning Ingrids Mindemedalje samt ikke mindst Erindringsmedaillen i anledning af 50-års dagen for Hendes Majestæt Dronning Ingrids ankomst til Danmark.

Derfor må de ondsindede rygter om, at kongefamilens økonomiske dispositioner skyldes finansiel rådgivning fra Henriette Kjær og Frederik Fetterlein også forstumme. Det burde fremgå med al ønskelig tydelighed, at Dronningens bedrifter mindst berettiger til et gravmæle på størrelse med Keops-pyramiden. 29 millioner kan lyde af mange penge – men for et gravmæle over den hidtil eneste danske farao er det småpenge.

Messerschmidt: Tåregas mindre skægt end forventet

Morten Messerschmidt har fået en smagsprøve på sit partis egen medicin.

AF LARS HENRIK CARLSKOV

”Jeg får det ... i ansigtet, og det brænder virkelig, jeg får det i øjnene og kan slet ikke se, mister fuldstændig orienteringen”, forklarede Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt 23. juni til DR-Nyheder. I modsætning til, hvad man måske skulle tro, skyldtes disse udtalelser ikke, at han endnu en gang var blevet personligt forulempet af et af DR's ræverøde programmer, og derfor var ved at genoplive Kritiske Licensbetalere.

I stedet drejede det sig om, at Dansk Folkepartis ariske pragteksemplar var blevet fanget i en demonstration i Istanbul i Tyrkiet, som politiet angreb med vandkanoner tilsat tåregas. Messerschmidt var således i Istanbul for at optage et tv-program, dog ikke en ny sæson af Big Brother VIP, hvor han ellers tidligere har fejret store triumfer, men om det EU-system, den tidligere reality-deltager nu boltrer sig i.

Som bekendt har Messerschmidts eget parti tidligere foreslået at indsætte vandkanoner med tåregas mod demonstranter, og det må derfor have været en grim skuffelse for den unge DF'er, at denne idé, som ellers på papiret virker hysterisk morsom, viser sig ikke at være nær så skæg i virkeligheden. I det mindste vil han dog stadig have mulighed for skærmtid, hvis han skulle blive stemt hjem fra EU-parlamentet. F.eks. vil han med sin racisme-dom være en oplagt kandidat til et af tv-kokken Claus Meyers programmer, hvor man følger tidligere dømtes vej tilbage til samfundet.

Frank Aaens store plan

Enhedslistens Frank Aaen har udtænkt en storstilet og uhørt snedig plan, der med garanti vil jage en skræk i livet på bourgeoisiet.

AF LARS HENRIK CARLSKOV

I et interview med Dagbladet Information afslørede Frank Aaen 5. januar en intet mindre end sensationel plan. Frank Aaen planlægger nemlig at opkøbe og udkonkurrere kapitalismen! Hvorfor har ingen tænkt på det før? Allerede nu høres lyden af klaprende tænder fra direktionsgangene på landets største virksomheder.

Ifølge Frank Aaen er ejendomsretten ”ukrænkelig”, og man ”kan ikke bare nationalisere en virksomhed uden at give erstatning.” Det forekommer fuldt ud rimeligt. Virksomhedsejerne bør naturligvis tilkendes erstatning for den tort og svie, de har lidt ved at udbytte deres ansatte for merværdi. At nationalisere uden erstatning ville blot være endnu en krænkelse af de i forvejen omsorgssvigtede virksomhedsejere. Godt at nogen endelig taler deres sag.

Hvis staten ved nationalisering skal betale erstatning efter markedsværdien af virksomhederne, bliver det dog en anelse dyrere end de sidste par finanslove, Frank Aaen har forhandlet på plads. F.eks. er markedsværdien af de 20 største danske børsnoterede virksomheder over 1.000.000.000.000 - en billion – kroner.

Ved nærmere eftertanke er det derfor måske alligevel for dyrt og besværligt at opkøbe kapitalismen. Heldigvis har Frank Aaen løsningen klar. Han vil nemlig ”omgå spørgsmålet om nationaliseringer” ved, at staten i stedet for f.eks. at nationalisere TDC ”skal opbygge et alternativ til TDC og levere gratis internet og telefon til alle danskere.”

Befrielsen fra markedets åg går via markedet! Kapitalisterne skal udkonkurreres på det kapitalistiske marked! Det er så meget desto mere realistisk i betragtning af, at man må formode, at Frank Aaen-virksomhederne på forhånd vil afskrive sig konkurrence-fordele såsom at sænke lønnen, øge arbejdstiden, hæve arbejdsintensiteten og mindske trygheden i ansættelsen. På samme måde bør det afvises som borgerlig propaganda, at man ikke både kan blæse og have mel i munden.

Frank Aaens djævelsk udspekulerede ideer bør derfor indskrives i Enhedslistens nye program. Han forklarer, at hans revolution ikke ”bliver … på samme måde som stormen på Vinterpaladset”. Vinterpaladset var som bekendt hovedkvarter for den provisoriske russiske regering i 1917. I dag er det museum. Betryggende, at Frank Aaen ikke vil indlede sin revolution med et væbnet angreb på et museum i Rusland. Det bør således også understreges i Enhedslistens kommende program, at partiet tager kraftigt afstand fra voldelige angreb – ikke mindst på russiske museer!